Vidnesbyrd (Markus)

Vidnesbyrd:


Jeg er født i 1984 og er opvokset i en lille landsby på Færøerne, nord for Klaksvík, der hedder Viðareiði. Er opvokset i et ”kristent” hjem og har altid troet på at Gud har eksisteret og at Han sendte Sin Søn for vores synder. Som lille hørte jeg de mange spændende bibelhistorier og gik i søndagsskole ligesom de fleste i vores lille landsby.

Som teenager levede jeg et dobbeltliv, jeg ville have det hele. Jeg ville gå i byen, i dans osv. men jeg ville stadig komme til himmelen, så jeg gik i kirke nu og da. Jeg læste også i bibelen og bad til Gud.

Et eller andet sted ønskede jeg ofte at gøre det rigtige, men jeg var en slave til synden og faldt hver gang tilbage i synd, når jeg prøvede at leve rigtigt.

Men igennem forskellige samtaler, ved at folk bad for mig og ved at læse forskellige bøger samt bibelen, drog Gud mig til Ham igennem en periode. Jeg kan ikke sætte det præcise dato, for hvornår Gud frelste mig, og jeg kan ikke sige, at det var en specifik hændelse, men jeg blev draget til Ham og Han forvandlede mig. Jeg begyndte at hade de ting jeg gjorde og begyndte at elske de ting Gud elsker. Gud virkede i mit hjerte til at omvende mig fra at tjene verdens herre til at tjene den levende Gud. Gud rensede mig og gav mig et nyt hjerte og jeg slap mig af med mine afguder.

I 2006 flyttede jeg sammen med min kone til Kgs. Lyngby, som ligger tæt på København, hvor vi stadig bor. Vi har en datter og en lille søn og går i kirke i en husmenighed i Hundige.

Jeg har altid selv troet, at jeg har været kristen. Mange tror man bliver født på ny, ved at bede en bøn, det har jeg prøvet tusind gange, men det kunne ikke frelse mig og kan i øvrigt ikke frelse nogen. Mange siger man skal leve rigtigt, gå i kirke og læse i bibelen. Selvom det er gode ting, frelser de ikke en, vi har brug for et nyt hjerte. Vend om fra dine synder og tro på Jesus Kristus. Søg Ham dag og nat indtil Han frelser dig, og du vil virkelig blive frelst og få et nyt liv.Markus